Få opslag som dette inden alle andre

Uddannelsesansvarlig sygeplejerske til Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital

Region Midtjylland



En spændende stilling som uddannelsesansvarlige sygeplejerske i Børn og Unge, AUH er ledig pr. 1. september 2024.

Har du erfaring med uddannelse af sygeplejestuderende, og har du kompetencerne og relevant uddannelse til at være uddannelsesansvarlig sygeplejerske?
Har du ambitioner om at have indflydelse på at uddanne sygeplejestuderende til fremtidens sundhedsvæsen og har du lyst til at være med til at sætte retning for hvordan vi gør det i en stor og kompleks Børn og Unge afdeling – så er det måske lige præcis dig vi søger?

Stillingen er på 37 timer ugentlig fordelt med 28 timer som uddannelsesansvarlig sygeplejerske og 9 timer som sygeplejerske i blandede vagter i vores afsnit for syge nyfødte (BU3).

Som uddannelsesansvarlig sygeplejerske vil du være ansat i stabsfunktion med reference til afdelingsledelsen.

Uddannelsesansvarlig sygeplejerske/-radiograf (Grund, efter- og videreuddannelse)

Grunduddannelse i sygepleje i Børn og Unge
I Børn og unge varetages klinisk grunduddannelse til sygeplejerske på alle semestre i sygeplejerskeuddannelsen. Årligt modtages ca. 60 studerende i praktikforløb på 8-10 uger og ca. 32 studerende i praktikforløb på 1-3 uger. Den kliniske vejledning varetages af 7 kliniske vejledere. Se Klinisk uddannelse i Professionsbachelor i sygepleje, regional retningslinje

Som uddannelsesansvarlig sygeplejerske vil du

  • I tæt samarbejde med ledelsen og de kliniske vejledere sikre og udvikle den kliniske undervisning ift. sygeplejerskeuddannelsen.
  • Facilitere implementeringen af nye studieordninger, herunder sikre udarbejdelse af studieplaner mv. i henhold til bekendtgørelser på området.
  • Sikre koordinering og fordeling af studerende i samarbejde med kliniske vejledere og oversygeplejersker.
  • Skabe faglige netværk for kliniske vejledere samt styrke det faglige og pædagogiske niveau med henblik på at understøtte og tilrettelægge et godt lærings- og uddannelsesmiljø.
  • Efter behov varetage opgaver i Uddannelsesudvalget for Sygepleje og Radiografi på AUH, herunder samarbejde med uddannelsesinstitutioner.
  • Arbejde med evaluering af uddannelsesopgaven, herunder forbedringstiltag eller andre opmærksomhedspunkter, i samarbejde med funktionslederne.
  • Medvirke til relevante PR-opgaver for afdelingen, hvor fokus er uddannelsesmulighederne i afdelingen, mhp. rekruttering.

Vi tilbyder

  • Et selvstændigt ansvars- og funktionsområde med rig mulighed for at påvirke og udvikle den patientnære uddannelsesopgave i afdelingen.
  • At arbejde med sygeplejerskeuddannelsen i tæt samarbejde med kliniske vejledere i afdelingen samt med uddannelsesinstitutioner, funktionsledere m.fl.
  • Gode samarbejdsrelationer og et personale, der er velmotiveret og har en positiv kultur ift. en stor uddannelsesforpligtelse, og et ønske om faglig udvikling.
  • At indgå i det strategiske arbejde med læring, uddannelse og udvikling i afdelingen.
  • Tæt samarbejde med udviklingsansvarlige sygeplejersker og klinisk sygeplejespecialist i Enhed for Forskning og Udvikling i sygepleje på Børn og Unge Forskning og udvikling i sygepleje til børn og unge
  • Fokus på tværfagligt samarbejde og uddannelse, der er i sammenhæng med og peger naturligt i retning af udviklings-og forskningsstrategier i afdelingen.

Om Børn og Unge
Børn og Unge på AUH er en universitetsafdeling, der behandler børn og unge i alderen 0-17 år. Vi er samtidig en af landets største børn- og ungeafdelinger med 71 senge, 6.500 indlæggelser og mere end 25.000 ambulante besøg årligt. Børn og Unge omfatter 15 pædiatriske fagområder, hvor en eller flere højtspecialiserede funktioner varetages inden for hvert fagområde. Afdelingen er organiseret i tre sengeafsnit og én klinik (BUK). Ligeledes rummer afdelingen også børn og unge med kirurgiske problemstillinger, hvor det er de kirurgiske afdelinger, der har behandlingsansvaret. Vi er en afdeling, der har mange snitflader og samarbejdsparter.

Vores ambition er inden for en årrække at etablere et Børn og Unge Hospital på AUH. Dette strategiske og visionære arbejde er påbegyndt, og alle medarbejdere bidrager løbende ind i processen.

Introduktion og oplæring i stillingen
Du vil modtage relevant oplæring og introduktion til stillingen, herunder den del af stillingen, hvor du skal arbejde som sygeplejerske i BU3. Du vil som alle nyansatte i Børn og Unge få et digitalt onboarding forløb i appen "GUIDE". Endvidere vil du gennemgå introduktionsprogram for uddannelsesansvarlig sygeplejerske, og du tildeles en mentor blandt de uddannelsesansvarlige sygeplejersker på AUH. Introduktionsprogrammet tilrettelægges med udgangspunkt i dine kompetencer og tilrettelægges som minimum i et 6 måneders forløb - fx svarende til et helt semester.

Se Introduktionsprogram for uddannelsesansvarlig sygeplejerske og radiograf - grunduddannelse, retningslinje AUH

Kvalifikationer

  • Relevant akademisk uddannelse svarende til kandidat- eller masterniveau.
  • Pædagogisk erfaring og kompetence samt evne til at formidle lokalt og til større grupper.
  • Nysgerrighed og drevet af lyst til at vejlede, udvikle, supervisere og undervise samt at være med til at implementere ny viden inden for uddannelsesområdet.
  • Evne til at skifte perspektiv, fx ved både at kunne se uddannelse fra den uddannelsessøgendes perspektiv, fra patienters og pårørendes perspektiv samt ud fra et driftsperspektiv.
  • Det vil være en fordel, hvis du har erfaring som uddannelsesansvarlig sygeplejerske og klinisk erfaring i neonatal/børnesygepleje.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at henvende dig til chefsygeplejerske Lone Fredensborg på tlf. 5150 0194.

Ansøgningsfristen er 9. juni 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt 24. juni 2024

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Børn og Unge

Ansøgningsfrist: 09 June 2024

Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2561227//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.