Få opslag som dette inden alle andre

Praktikant med passion for kommunikation (efterår 2024)

Move On Career ApS


Hvad har Eske Willerslev, Anne Hjernøe og James Price til fælles? De er alle blevet interviewet af vores praktikanter - og har bidraget til både deres uddannelse og som inspiration for vores mange tusinde jobsøgende.

Har du selv skrivekløe og masser af idéer? Så kan vi også tilbyde dig et praktikophold med masser af formidlingserfaring i efteråret 2024.

Hvem er vi?

Hos Move On Career er vi specialister inden for jobformidling, journalistik og Employer Branding. Vi ejer en række online jobbanker. Du kender sikkert allerede Jobbank.dk, Nyuddannet.dk eller StuderendeOnline.dk?

Vi er et lille team, der med udgangspunkt i vores kontor i Solrød har en fri og uformel omgangstone og en hverdag præget af godt humør. Vi stiller krav til hinanden, men hylder princippet om frihed under ansvar. Og vi glæder os til at byde dig indenfor i teamet!

Vores mål er, at du får et fantastisk praktikophold!

Vi har masser af viden at dele ud af, og vi har mange indholdsrige og udviklende opgaver klar til dig. Der er dog også masser af plads til, at du selv kan byde ind med dine egne opgaveønsker. Du får solid oplæring og løbende feedback iht. de mål, vi i fællesskab opsætter, så du opnår størst muligt fagligt udbytte af dit ophold hos os.

Du vil få indsigt i mange processer i en lille og dynamisk medievirksomhed, og du vil få hands-on erfaring med lærerige formidlingsopgaver som fx:

  • Artikler og karriereportrætter - om jobsøgning, studieliv, karriere og arbejdsmarkedet
  • Idéudvikling og opsætning af nyhedsbreve - til jobsøgere og kunder
  • Sociale medier - hvor du i samarbejde med vores SoMe-konsulent kommer til at udarbejde content og hjælpe med at få udbredt vores indhold til de relevante målgrupper
  • Billed- og videobehandling - til illustrationer og formidling i forbindelse med artikler og webindhold

Eske Willerslev: Intet menneske er ren styrke
Anne Hjernøe: Grib chancen og ryk på det
Anders Matthesen - Jeg bliver hele tiden klogere på, hvem jeg er
Emil Millang: Det er aldrig for sent at skifte karriere

Dine kvalifikationer

Vi søger en ambitiøs, initiativrig og engageret studerende. Din uddannelse er ikke afgørende - vores tidligere praktikanter kom fra sprog, media, kommunikation, journalistik og humanistiske fag. Det vigtigste er, at du kan svare ja til følgende punkter:

  • Du har stor interessere for kommunikation og journalistik
  • Du tager udfordringer op, og du arbejder selvstændigt
  • Du er idérig og initiativrig
  • Du er detaljeorienteret og mestrer dansk i skrift og tale
  • Du er studerende på en relevant videregående uddannelse med indlagt praktikperiode

At være praktikant hos Move On Career har karrieremæssigt været en af de bedre beslutninger, jeg har taget. Som praktikant får du reel hands-on erfaring; du får mulighed for at arbejde med konkrete arbejdsopgaver, hvor resultatet faktisk bliver brugt i praksis. Modsat større virksomheder har du her mulighed for både at være en del af den udførende procedure men også hele den skabende proces. Mit praktikophold hos Move On Career har givet mig en solid rygsæk af værktøjer, som jeg fremadrettet vil kunne trække på.
- Maria, tidligere Journalistpraktikant

Det praktiske

Som praktikant bliver du en del af vores redaktion. Du får dine egne ansvarsområder, og du vil få styrket din argumentationsevne og din evne til at arbejde selvstændigt, i højt tempo og med mange bolde i luften.

Du vil få arbejdssted på vores kontor i Solrød, få minutters gang fra S-togslinje E (Køge-Holte), evt. med mulighed for at arbejde hjemmefra i et mindre omfang.

Praktikperioden vil vare i 3-6 måneder i efteråret 2024. De eksakte datoer aftaler vi i fællesskab, så det matcher dit studies indlagte praktikperiode.

Praktikopholdet er på fuld tid, men du får naturligvis fri til evt. eksamener og arrangementer på dit uddannelsessted i praktikperioden. Praktikken er ulønnet, så du ikke trækkes i SU, men vi har god tradition for at belønne en god indsats med en såkaldt erkendtlighed.

Ansøgning

Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt til Jonas Temløv på  - gerne sammen med eksempler på artikler eller opgaver, du har skrevet.

Har du spørgsmål, er du også velkommen til at kontakte Jonas på 3838 1010 eller på .

Vi glæder os til at høre fra dig!


Move On Career har mere end 25 års erfaring med jobformidling, journalistik og Employer Branding. Vi ejer en række jobbanker og karriereportaler, tilbyder karriererådgivning via vores medier, og vi leverer motorer til portalerne Frivilligjob.dk og Socialkompas.dk. Læs mere om os på www.moveon.dk.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg via e-mail
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Move On Career ApS

Solrød Center 70, 1. 6, 2680 Solrød Strand

Move On er en kommunikationsvirksomhed, der arbejder med online rekrutteringsmedier - med fokus på uddannelse og arbejdsmarked. Vi har i over 25 år beskæftiget os med rekruttering og Employer Branding. Vi ejer flere jobbanker og karriereportaler, udgiver KarriereVejviser.dk og leverer job til Frivilligjob.dk.

Arbejdspladsen har lige nu 5 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 1 færdiguddannede samt 4 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2539298//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.