Get latest jobs before others

DI søger dygtig student til økonomisk og arbejdsmarkedspolitisk analyse

DI - Dansk Industri


Vil du være med til at udarbejde økonomiske analyser, som sætter Dansk Industris politik på den politiske dagsorden, og har du lyst til at indgå i et inspirerende team af dygtige og engagerede økonomer og studenter? Så er et studenterjob i DI’s afdeling for Økonomisk politik & Arbejdsmarkedspolitik måske noget for dig.

Om os
Enheden har ansvaret for DI’s økonomiske analyser af dansk og international økonomi. Det ledige studenterjob er til at løse opgaver i samarbejde med enhedens arbejdsmarkedsøkonomer.

En sund arbejdsmarkedspolitik er en forudsætning for et vindende erhvervsliv og dermed et samfund i vækst og balance. I DI’s arbejdsmarkedspolitiske enhed beskæftiger vi os derfor med makroanalyser, økonomisk politik og konjunkturudvikling, som har til formål at pege på, hvordan flere kan komme i arbejde til gavn for virksomheder og samfund. Med andre ord laver vi de økonomiske analyser, der er grundlaget for DI's anbefalinger til arbejdsmarkedspolitikken.

Lige for tiden er vi optagede af udviklingen på arbejdsmarkedet, hvor der er rekordhøj beskæftigelse og meget lav ledighed. Mange virksomheder har derfor svært ved at skaffe de medarbejdere, som de har brug for. Derfor er det en vigtig arbejdsopgave for vores enhed, at der fortsat er politisk fokus på at øge arbejdsudbuddet og vi arbejder derfor med analyser, som kan være med til at pege på, hvordan vi kan få flere hænder i spil på det danske arbejdsmarked. Vi er også optagede af udviklingen i beskæftigelsespolitikken og virksomhedernes bidrag til beskæftigelsesindsatsen.

Om jobbet
Du vil indgå i et tæt samarbejde med økonomer og andre studentermedarbejdere. Du vil få en række opgaver med fokus på arbejdsmarkedet, som spænder bredt fra fremskaffelse af data til databehandling og analyse, herunder registerbaserede analyser med udgangspunkt i SAS. Du kommer til at indgå i de daglige faglige diskussioner med afdelingens økonomer og opnår en solid viden om det danske arbejdsmarked men også mere generelt om dansk økonomi, da enheden også har økonomer og studenter, som blandt andet følger konjunkturudviklingen i hele økonomien.

Vi tilbyder en god oplæring, så du bliver i stand til at omsætte studiets teori til analytisk økonomi i praksis og lærer at arbejde med registerdata. Arbejdstiden tilrettelægges fleksibelt under hensyntagen til din undervisning, eksamensperioder, mv. og er i gennemsnit 15 timer ugentligt.

Om dig
Vi forventer, at du studerer økonomi f.eks. polit., oecon. eller lignende, er fagligt dygtig og har gode analytiske evner. Du skal have interesse for samfundsøkonomiske analyser, og du må gerne have et kendskab til at programmere fra studiet, for eksempel i SAS, STATA eller andre programmer og være interesseret i at lære meget mere. Derudover skal du have lyst til at lære mere om praktiske økonomiske analyser og til at arbejde i en politisk organisation som DI.

Interesseret?
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte chefkonsulent Emma Barslund Fosse på tlf. 3377 3082 eller 2250 8040. Du kan læse mere om DI på www.di.dk.

Send din ansøgning, CV og kopi af relevante eksamenspapirer via ansøgningslinket senest 20. maj 2024. Vi indkalder løbende til samtaler.

Bemærk, at vi ikke modtager ansøgninger med post eller på mail.

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:
Fast

Arbejdstid:
Deltid

Arbejdsdage:
Dag

Ansøgningsfrist:
20-05-2024



save
save deadline
print
mail me
Last chance to apply today! (20 May 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


DI - Dansk Industri

H.C. Andersens Boulevard 18, 1787 København V

DI er en arbejdsplads med høje faglige ambitioner og dygtige kolleger. Som medarbejder er du selv med til at skabe din karriere, fordi du får ansvar og medindflydelse hver dag.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2561828//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.