
Sammen skaber vi enkle løsninger på komplekse udfordringer
Samarbejde, udvikling og ikke mindst stor viden. Det er afgørende for, at vi fortsat kan levere infrastrukturløsninger i verdensklasse. Derfor leder vi altid efter nye mennesker med lyst til samarbejde og fordybelse i de komplekse opgaver, vores kunder stiller os. Det kan være alt fra store infrastrukturprojekter, miljøanalyser og innovative GIS-løsninger til konstruktioner af broer og meget, meget andet.
Job hos en af verdens førende rådgivere
Med kontorer over det meste af kloden er Atkins en af verdens absolut førende ingeniør- og designvirksomheder. I Danmark leverer vi specialiseret rådgivning med hovedområder inden for jernbane, vej, broer og konstruktion, miljø, GIS, energi og arkitektur.
I sagens natur beskæftiger vi derfor folk inden for mange forskellige områder og fra et bredt udpluk af uddannelsesretninger. Arbejdsformen er projektorienteret og tværfaglig, og opgaverne er meget varierende. Samtidig er Atkins en fleksibel arbejdsplads med et godt arbejdsklima i en ofte meget travl hverdag.
Hvis du vil vide mere om virksomheden og eventuelle karrieremuligheder, er du velkommen til at kontakte os eller læse mere på: www.atkins.dk

