2815 opslag | 4222 aktuelle job

Vores seneste opslag

Topmotiveret softwareudvikler

Andre job i branchen

Computer software1 aktuel opslag

Softwaretester i Systematic

NavnJakob Risbjerg
Alder35 år
UddannelseDatamatiker
JobtitelTest Manager
Første jobTo år som IT-tekniker i den interne edb- afdeling i en elektronikvirksomhed
Baggrund/erfaringTo år som konsulent i IT-service-virksomhed. Fem et halvt år som konsulent hos en softwarevirksomhed.

Billede

Jakob Risbjergs gode overblik, bløde værdier og strukturerede arbejde kombineret med en lydhør arbejdsgiver har medført, at han på kun to år har bevæget sig fra koder til Test Manager. Og ambitionerne stopper ikke her – målet er en rolle som projektleder.

Hvis man tror, at softwaretestere kun fungerer som djævlens advokater over for deres udviklere, kan man godt tro om igen. I Systematic indgår de i et frugtbart samarbejde med softwareudviklerne, hvor de værdsætter hinandens roller i planlægningen, udarbejdelsen og kvalitetssikringen af produkterne. Som tester er man garant for, at den software, kunden modtager, er uden fejl og fungerer døgnet rundt hele året. Jakob Risbjerg og hans testkolleger spiller en kritisk rolle i udviklingsprocessen, fordi Systematics software anvendes på områder, hvor den i yderste konsekvens kan betyde forskellen på liv og død.

Siden ansættelsen har Jakob Risbjerg arbejdet på et projekt med at udvikle software, der skal gøre det muligt for den slovenske hærs militærkøretøjer at lokalisere egne og fjendtlige enheder. Arbejdet som Test Manager tilfredsstiller hans behov for at udvikle sig og hele tiden lære nyt, der gør ham i stand til at udvide sin faglige horisont. ”Desuden er jeg med til at gøre en forskel,” fortæller han. ”Hver aften hører man i medierne om, hvordan det, vi arbejder med, når det er implementeret, kan være med til at redde liv ved verdens brændpunkter.”

Ingen hovsa-løsninger
Jakob Risbjerg sætter pris på at arbejde i en stor, international virksomhed med et godt ry. Det giver tid og plads til at lære og fastlægge sin karrierevej. ”I Systematic arbejder vi i teams om et fælles projekt, og det giver helt unikke muligheder for videndeling,” forklarer han og fastslår, at grundigheden og sparringen gennem teamarbejdet gør det lettere at holde planen og undgå hovsa-løsninger. Fx samles arkitekterne, udviklerne og testerne løbende for at følge op på hinandens arbejde, hvilket sikrer kvaliteten og fælles målsætninger. Og Jakob Risbjerg sætter netop pris på at arbejde i en virksomhed, som i kraft af sin modenhed er i stand til at håndtere udfordrende projekter samt at levere de færdige systemer til tiden og i den rette kvalitet.

Ekspert på sit felt
Snart går turen til virksomhedens slovenske kunde, hvor Jakob Risbjerg skal stå for at teste softwaren på de radioer, der skal bruges i militærkøretøjerne. Det er vigtigt for det videre arbejde, at testen bliver godkendt, og derfor har Jakob Risbjerg planlagt en generalprøve ved Systematics finske kontor, hvor radioerne befinder sig. Han påpeger, at dette er et godt eksempel på den frihed, der findes i Systematic. ”Jeg har selv sat turen til Finland på programmet, da jeg mener, at der er behov for en grundig forberedelse. I Systematic stoler de på og forventer, at medarbejderne, som er eksperter på hver deres felt, selv tager sådanne initiativer. Pga. min fornemmelse for softwarekvalitet er det mit job at synliggøre, hvad der skal nås og hvordan, samt hvorvidt der er behov for flere hænder for at kunne levere til deadline,” fastslår han.

Fra koder til leder
Jakob Risbjergs karrierevej illustrerer ganske godt mulighederne i Systematic. Sammen med sin projektleder er han nu i gang med at udarbejde en karrierevej mod målet om at blive projekt- eller teamleder. ”I den forbindelse er det vigtigt at gøre opmærksom på sine egne ønsker, og i Systematic skal man ikke være bange for ikke at blive taget alvorligt,” slutter Jakob Risbjerg, der som et skridt på vejen har planer om at uddanne sig til SCRUM Master.

Vidste du, at...

Systematics motto er: Hellere uddanne folk og risikere, at de forlader os, end ikke at uddanne dem og risikere, at de bliver?

BilledeLæs mere om Systematic som arbejdsplads

Bedøm os

Kunne du tænke dig at arbejde hos os?

ja
nej

Billede

Bedøm os

Kunne du tænke dig at arbejde hos os?

ja
nej

Adresse

Systematic
Søren Frichs Vej 39
8000 Århus CTlf.: 89 43 20 00
BilledeWebsiteWeb: www.systematic.com

Business partnere