Er du ved at afslutte dit videregående studium, og ønsker du en fremtid, hvor du hurtigt får ansvar og udfordringer? Så er et graduateforløb hos Energinet.dk en oplagt mulighed for dig, der vil være med til at skabe Danmarks fremtidige energinet. Dit graduateforløb i Energinet.dk varer to år og består af tre turnusophold i forskellige afdelinger. Desuden deltager du i en række interne kurser, hvor du bl.a. bliver uddannet projektleder. Du får udfordringer og ansvar for dine egne projekter. Desuden bliver du rustet til at arbejde selvstændigt og får den praktiske vinkel på den viden, som du har tilegnet dig i løbet af din studietid. Du vil derfor blive udfordret på dine kompetencer, og vi vil gøre vores til, at du hele tiden udvikler dig både fagligt og personligt. Når vi vælger vores graduate, lægger vi især vægt på, at du:
- er en af de bedste på din årgang
- har erfaring fra studiejob, udlandsophold eller lignende
- tænker og arbejder analytisk og metodisk
- er en team player, der også kan arbejde selvstændigt
- kan formidle komplicerede sammenhænge både mundtligt og skriftligt.
Vi forventer, at du er engageret og yder en aktiv indsats gennem hele forløbet. Til gengæld tilbyder vi dig mulighed for at blive fastansat, hvis dine ønsker og kompetencer stemmer overens med Energinet.dk's udvikling.
Hvis du vil vide mere
Læs mere på energijob.dk, hvor 4 gradutes fortæller om, hvordan det er at være nyansat i Energinet.dk, eller besøg os på en af følgende messer i 2009: I 2009 deltager vi på Karrieredagene i Aalborg, Århus, Odense og København på følgende dage: 24. feb - Aalborg, 25. feb - Århus, 26. feb - Odense, 27. feb - København Derudover deltager vi på DSE messen i Lyngby 1. og 2. april samt 7. og 8. oktober i Aalborg.

