Questions & Answers for Energinet.dk
Hvilke muligheder kan I tilbyde akademikere?
Karriere i Energinet.dk er en dynamisk proces. Hvor langt man når, afhænger naturligvis af den daglige indsats og præstationerne samt personlige og faglige kompetencer. Karriere er også et spørgsmål om at tage mulighederne, når de er der.
Vi har tre forskellige og ligeværdige karrierespor: Generel ledelse, projektledelse og specialist. Der stilles store krav inden for hvert af dem, men vi giver også plads til andre dele af tilværelsen som fx børn og familie. Undervejs i ansættelsesforholdet er det muligt at skifte mellem de forskellige spor til fælles gavn for medarbejderen og Energinet.dk.Hvad skal der til for at få succes som medarbejder hos jer?
Du skal leve op til vores fire værdier: Forretningsorientering, Udvikling, Ansvarlighed og Engagement. Det betyder bl.a., at du skal være resultatorienteret og have viljen til at udvikle dig både personligt og fagligt. Du skal være god til at samarbejde og respektere andres faglighed. Endelig må du gerne besidde en god portion energi, for vi er en dynamisk virksomhed, hvor der sker noget hele tiden.Hvordan arbejder I med medarbejderudvikling?
Vi arbejder intensivt med ledelses- og medarbejderudvikling, og det er vores holdning, at vi har et fælles ansvar for at vedligeholde din markedsværdi. Det betyder bl.a., at vi har fokus på talentprogrammer og karriereplanlægning. Desuden holder vi medarbejderudviklingssamtaler mindst 2 gange om året. Vi ønsker at have fremragende ledelse i Energinet.dk, og videreuddanner derfor vores ledere løbende til at kunne håndtere vores medarbejderes behov.Hvilke ansættelsesvilkår tilbyder I?
Vi ønsker at tiltrække de dygtigste medarbejdere på alle områder. Derfor belønner vi vores medarbejdere med gode udviklingsmuligheder samt konkurrencedygtige løn- og ansættelsesvilkår. Derudover har vi en aktiv personaleforening med et alsidigt program til virksomhedens ansatte.

