Akademikernes Jobbank

www.jobbank.dk
3347 opslag | 5020 aktuelle job

Questions & Answers for Nykredit



Virksomheden

  • Hvad er jeres vision?

    Et samfund i forandring har brug for stærke finansielle virksomheder til at understøtte forandringerne og sikre finansielle løsninger, der er holdbare både på kort og langt sigt. Som aktør på markedet er Nykredits idégrundlag Finansiel bæredygtighed.

    Det betyder, at vi baserer vores forretning på klare, etiske rammer og langsigtede relationer. Vi skaber nye og dynamiske muligheder for kunder og investorer og lægger vægt på en afstemt risikostyring og stærk kapitalstruktur.

    Vi har en klar målsætning om at fastholde og udvikle vores position som en af landets førende finansielle virksomheder.
  • Hvad laver jeres virksomhed?

    Nykredit er en af Danmarks førende finanskoncerner med bank og realkredit som de to bærende elementer. Forretningsområdernes aktiviteter går på tværs af koncernens selskaber. Vi er 4.600 kolleger, og vores aktiviteter spænder over bank, realkredit og pension. Derudover har Nykredit tilknyttet to ejendomsmæglerkæder, Nybolig og Estate, som tilsammen råder over 336 butikker.

Karrieremuligheder

  • Hvad skal der til for at få succes som medarbejder hos jer?

    Vi lægger stor vægt på dine personlige kompetencer. Det er vigtigt, at du kan bryde vanetænkningen, tænke nyt og har lyst til at bidrage til udviklingen af Nykredit. Det er vigtigt, at du er udadvendt, robust, forandringsvillig og har en god portion pionerånd.
  • Hvilke muligheder kan I tilbyde akademikere?

    Hos Nykredit tænker vi nyt. Vores medarbejdere har et højt uddannelsesniveau og vi har mange specialistfunktioner. I Nykredit er vi vidt forskellige, men de ting der forener os - fra studentermedhjælper til direktør - er vores uformelle professionalisme og vores evne til at finde bæredygtige løsninger.

    For vores medarbejdere betyder det et arbejdsliv, der bygger på et solidt finansielt grundlag, stærke relationer og hensyntagen til hvad de vil - og hvor de vil hen. Personlige ambitioner og potentiale samt ønsker og behov for videreuddannelse bliver omdrejningspunktet for en karriere i Nykredit.

    Samtidig ved vi, at en god præstation er afhængig af balance mellem arbejdsliv og fritid og vi tilbyder derfor en række ydelser, der kan give det rigtige grundlag for en sund og udviklende hverdag.
  • Hvordan arbejder I med medarbejderudvikling?

    Ved at satse massivt på udviklingen af vores medarbejdere, sikrer vi, at Nykredits strategiske mål om at være en ledende finansiel aktør kan realiseres. Som karrierevirksomhed har Nykredit derfor fokus på, at du udvikler dig fagligt, bl.a. gennem en række interne tilbud, som giver dig mulighed for at afprøve forskellige arbejdsområder:
    - interne praktikophold
    - interne og eksterne kurser, der udvikler dig fagligt og personligt
    - forretningsprojekter på tværs af organisationen
    - intern jobbank.

    Den personlige udvikling er en vigtig del af din karriereudvikling, og vi tilbyder derfor også:
    - mulighed for karrieresamtale med en HR konsulent, hvor du får input til, hvordan du kan udvikle dig
    - årlige udviklingssamtaler, hvor der sættes fokus på din videre udvikling og karriereønsker i Nykredit.
  • Hvilke ansættelsesvilkår tilbyder I?

    Som medarbejder i Nykredit kan du udvikle dit fulde potentiale i balance mellem arbejdsliv og privatliv. Vi tilbyder dig en afvekslende hverdag med frihed under ansvar, fleksibel arbejdstid, god pensionsordning, mulighed for at leje sommerhuse samt en række andre personalefordele.

Kultur & værdier

  • Hvilke værdier præger jeres virksomhedskultur?

    Nykredit har nogle klare og enkle kerneværdier, som er med til at samle koncernen. Nykredits kerneværdier er indsats, indsigt, indlevelse og tænk nyt.

    Indsats: I Nykredit sætter vi os ambitiøse mål, og vi har viljen til at nå dem. Vi går efter at skabe resultater, så vi både på kort og langt sigt skaber værdi for kunderne, investorerne og Nykredit.

    Indsigt: Indsigt er fundamentet for den måde, Nykredit driver forretning på, og kendetegnende for den kompetente rådgivning og service, vi yder vores kunder.

    Indlevelse: Vi værdsætter fællesskab og samarbejde. Samtidig sætter vi pris på den mangfoldighed, Nykredit rummer, og som er med til at sikre en dynamisk virksomhed. Indlevelse forpligter Nykredit til at opføre sig ansvarligt over for kunder, samarbejdspartnere og samfundet i øvrigt.

    Tænk nyt: Vi tænker nyt for at skabe værdi for kunder, samarbejdspartnere og Nykredit og vi sætter handling bag idéerne.

    Værdierne er udtryk for, hvordan Nykredit gerne vil opfattes i omverdenen, men også for den adfærd, der skal til for at danne den opfattelse. Derfor er kerneværdierne både en ledestjerne for den enkeltes handlinger og en fælles ambition for, hvordan Nykredit bevares og udvikles.
  • Hvad er det, der i det daglige gør jeres arbejdsplads god?

    Hos Nykredit oplever du en virksomhedskultur med fokus på innovation og frihed under ansvar. Vi har et uformelt arbejdsmiljø i en åben kultur og med medarbejdere, der tør tage ansvar.
    Nykredit vil være en arbejdsplads, som rummer medarbejdere og ledere i forskellige aldre, af begge køn og med forskellig etnisk baggrund. Vi tør forskellighed. Vi ser derfor potentialerne i mennesker, som adskiller sig lidt fra flertallet.

Rekruttering

  • Hvordan forløber et typisk rekrutteringsforløb?

    Den rekrutterende leder har ansvaret for at gennemlæse ansøgningerne og udvælge de kandidater, som skal til samtale. Næste trin vil være en indledende samtale med den rekrutterende leder og derefter besluttes det, om du skal gennemføre vores testforløb.
  • Hvad kan en jobsøger forvente til jobsamtalen?

    Under jobsamtalen får du uddybet jobbets rammer og muligheder og får en kort introduktion til Nykredit koncernen. Du får mulighed for at uddybe præsentationen af dig selv og din motivation for at søge jobbet. Den rekrutterende leder vil sikre sig nok information til at vurdere, om dine kompetencer matcher de opstillede krav til jobbet. Samtidig får du mulighed for at vurdere, om jobbet matcher dine forventninger.

Andet du bør vide

  • Er der andet man som jobsøger bør vide om jeres virksomhed?

    Læs mere om Nykredit som arbejdsplads på www.nykredit.dk/job
Bedøm os:
Er vi en arbejdsplads for dig?
ja
nej

Følg os:
Få vores job og nyheder!

Billede
Bedøm os:
Er vi en arbejdsplads for dig?
ja
nej

Følg os:
Få vores job og nyheder!

Adresse

Nykredit
Kalvebod Brygge 1-3
1780 KøbenhavnTlf.: 7010 9000

http://www.nykredit.dk
Business partnere