2815 opslag | 4222 aktuelle job

Hvem er vi?

Læs virksomhedsprofilen:

Læs virksomhedens Q&A:

Læs om en dag på jobbet hos virksomheden:

Andre job i branchen

Konsumentvarer1 aktuel opslag

Trainee hos British American Tobacco Denmark

NavnMaria Øster
Alder29 år
UddannelseCand.mag. i Medievidenskab
JobtitelManagement Trainee
Første jobManagement Trainee hos British American Tobacco Denmark
Baggrund/erfaringStudiejob og journalist på Alexandra Instituttet. Projektkoordinater på PalCom. Praktikant i Californien hos Invest in Denmark. Har skrevet for Jyllands Posten i sektionen JP.Aarhus.

Billede

Maria Øster stiftede bekendtskab med British American Tobacco på uddannelsesmessen SICEF og følte sig draget af en international og imødekommende virksomhedsprofil. Hun er nu ansat i virksomhedens Management Trainee Program og har fået sine positive forventninger indfriet.

Det var Maria Østers nuværende kolleger, der for alvor fik solgt British American Tobacco som virksomhed til hende, da hun mødte dem på karrieremessen.

”Hele min oplevelse under rekrutteringsprocessen var, at det var fantastiske mennesker, der arbejdede her. Dem, jeg mødte på messen, var meget åbne og imødekommende. De tog sig god tid til at tale med mig, og da jeg kom til samtale efterfølgende, var alle afslappede og havde utrolig meget humor,” fortæller Maria Øster, der efter at have takket ja til stillingen, fik sine forventninger indfriet.

”Jeg synes virkelig, det er anbefalelsesværdigt at være management trainee her i virksomheden. Jeg føler mig udfordret til daglig og får rig mulighed for at rejse. Jeg ser det som en meget privilegeret stilling. Der er stort fokus på os som medarbejdere, da der bliver investeret store summer i at udvikle vores talent,” mener Maria Øster.

CORA
Management trainee-forløbet hos British American Tobacco er toårigt. Maria Øster arbejder i Corporate and Regulatory Affairs (CORA) og skal i forløbet rundt til tre underafdelinger. Den ene er Regulatory Engagement, der beskæftiger sig med, hvordan reglerne inden for tobaksindustrien sammensættes både lokalt og på EU-niveau.

”Regulatory er med til at sikre en afbalanceret lovgivning, hvor både erhvervsliv og interesseorganisationer høres. Vi får her også kendskab til den europæiske lovgivning,” fortæller Maria Øster

En anden afdeling er Corporate and Social Responsibility; CSR. ”CSR arbejder med interesseorganisationer, som vi ønsker at støtte med henblik på at sikre vores ansvarlige profil. Det kan for eksempel være støtte til at holde naturen ren eller lignende,” forklarer hun.

I øjeblikket arbejder Maria Øster dog i Communication. Her er hendes hovedopgave at være projektleder på to projekter. ”Vi er ved at udvikle et intranet, der kan benyttes af hele Norden. Vores nordiske hovedsæde er i Danmark, så vi skal opbygge nogle fælles strukturer i samarbejde med de andre lande. Derudover er jeg projektleder på vores eksterne hjemmesider, hvor jeg skal komme med udkast til, hvordan vi opbygger siderne i de nordiske lande. Det er skønt at få tildelt så meget ansvar så tidligt i forløbet,” fortæller hun.

Der indgår også en del internationalt arbejde i stillingen. ”Når jeg er ude at rejse, arbejder jeg primært med introduktion af mine projekter. Eller jeg får selv introduktion til nye områder inden for virksomheden,” siger Maria Øster, der også deltager i specialiserede programmer for management trainees omhandlende for eksempel præsentationsteknikker og konflikthåndtering.

”Som management trainee og fremtidig leder skal jeg endvidere lære at håndtere et stort arbejdspres. Derfor har jeg en coach og en mentor tilknyttet. Der bliver gjort meget for os som management trainees, men der er til gengæld også en forventning om, at vi er ambitiøse,” siger hun.

Vidste du, at...

du ikke behøver at ryge eller anvende snus for at arbejde hos British American Tobacco Denmark?

BilledeLæs mere om British American Tobacco som arbejdsplads

Bedøm os

Kunne du tænke dig at arbejde hos os?

ja
nej

Billede

Bedøm os

Kunne du tænke dig at arbejde hos os?

ja
nej

Adresse

British American Tobacco
Tobaksvejen 4
2860 SøborgTlf.: +45 39 55 63 00
Fax: +45 39 55 61 11
BilledeWebsiteWeb: www.bat.com

Business partnere