Questions & Answers for Chr. Hansen A/S
Virksomheden
Hvad laver jeres virksomhed?
Chr. Hansen A/S udvikler, producerer og markedsfører naturlige ingredienser til levnedsmiddelindustrien, landbruget og helsebranchen, f.eks. bakteriekulturer og naturlige farver og smagsstoffer.Hvad er jeres vision?
Vi vil forbedre fødevarer og helbred for mennesker over hele verden.
It’s as simple as that!
Karrieremuligheder
Hvordan arbejder I med medarbejderudvikling?
Vi ønsker at styrke medarbejdernes personlige og faglige kompetencer gennem efteruddannelse og gennem ansvar og opgaver. Den enkelte medarbejder har sammen med sin nærmeste leder et ansvar for at sikre sin egen personlige udvikling. Dette sker i det daglige arbejde, men derudover tilbyder vi alle medarbejdere en årlig medarbejdersamtale, hvor fremtidige opgaver og udvikling planlægges.Hvilke muligheder kan I tilbyde til akademikere?
Vi stræber efter at tilbyde alle medarbejdere muligheder for at bruge og videreudvikle deres kvalifikationer i spændende og udfordrende arbejde. Vores medarbejdere har krav på et meningsfyldt arbejde, dygtige ledere og en fair behandling i alle forhold.
Kultur & værdier
Hvilke værdier præger jeres virksomhedskultur?
At lede en global virksomhed på Chr. Hansen A/S' størrelse kan ikke foregå med detaljerede regler og instrukser. Derfor er vores adfærd og handlinger baseret på vores fælles værdier - Ambition - Performance - Ansvarlighed - Teamwork - Ærlighed.Man hører altid mest om medaljens forside. Er der nogle udfordringer eller ulemper, I vil diskutere?
Mange store arbejdsplader kæmper med problemer som stress, mobning og sexchikane. Medarbejdertilfredshedsundersøgelser viser, at det ikke er et stort problem i Chr. Hansen, men vi har med nedskrevne politikker fokus på området, lige som vi løbende afholder stresshåndteringskurser for ledere og medarbejdere.Hvad er det, der i det daglige gør jer til en god arbejdsgiver?
Vi er en arbejdsmiljøcertificeret virksomhed, der sætter trivsel og udvikling i højsædet. Samtidig har vi fokus på sundhed og tilbyder blandt meget andet gratis sundhedsforsikring og frisk frugt hver dag. Vi har en attraktiv kantineordning og et godt socialt miljø med mange aktivitetsklubber for medarbejderne.
Rekruttering
Hvordan forløber et typisk rekrutteringsforløb?
Alle kandidater kan forvente at få svar på deres ansøgning og kommer du til samtale, vil rekrutteringsforløbet bestå af en 1. samtale med den rekrutterende leder, hvor du vil få en nærmere introduktion til det job du har søgt og til organisationen. Det er også ved den 1. samtale at den faglige del af profilen afklares. Går du videre i forløbet, kan du forvente en 2. samtale, hvor HR foruden lederen deltager. Til specialist og lederstillinger personlighedstestes kandidaten og der gives tilbagemelding ved 2. samtalen.
Andet du bør vide
Er der andet man som jobsøger bør vide om jeres virksomhed?
Siden 1874 har grundstenen i Chr. Hansens forskning og udvikling været naturens egne råvarer og processer. Det har placeret os blandt verdens 15 største leverandører af ingredienser til fødevareindustrien. På flere områder er vi markedsledende. Mere end 500 millioner mennesker spiser og drikker hver dag et produkt, som Chr. Hansen har en andel i.

