Questions & Answers for Banedanmark
Virksomheden
Hvem er jeres konkurrenter, og på hvilke områder adskiller I jer fra dem?
Konkurrenter har vi ingen af - men vi arbejder tæt sammen med både danske og udenlandske leverandører og rådgivere.Hvad laver jeres virksomhed?
Banedanmarks hovedopgaver er at:
- drive, vedligeholde og udvikle statens jernbanenet
- styre og overvåge trafikken på jernbanenettet
- udarbejde de overordnede køreplaner
- tildele kapacitet til togoperatørerne
- opkræve afgifter fra operatørerne for at køre på jernbanen.
Banedanmark deltager også i internationale opgaver, f.eks. med harmonisering af de trafikale og tekniske jernbanestandarder og etablering af europæiske banekorridorerer for passager- og godstransport.Hvad er jeres vision?
Frem mod 2020 skaber vi fremtidens jernbane, som gør det muligt at fordoble passager- og godstransporten. Vi vil bidrage til, at jernbanen bliver så attraktiv, at folk aktivt vælger jernbanen som transportmiddel – ved at togene er pålidelige, med høj rettidighed og god trafikinformation. Vi vil forny jernbanen og udbygge den med ny kapacitet og teknologi, så der bliver plads til alle de tog, der kræves for at fordoble passager- og godstransporten.Hvad er de væsentligste udviklingstendenser og vækstområder for jeres virksomhed?
Der investeres massivt i jernbanen i disse år og vi har travlt for at nå det hele.
Karrieremuligheder
Hvordan arbejder I med medarbejderudvikling?
Vi arbejder strategisk og målrettet på at imødekomme organisationens behov såvel som den enkelte medarbejders ønsker.Hvilke muligheder kan I tilbyde akademikere?
Det samme som de fleste store virksomheder. Men særligt for os er størrelsen på vores projekter, der ofte er flere hundrede millioner eller nogle gange endda milliarder.Hvad skal der til for at få succes som medarbejder hos jer?
At man er indstillet på at arbejde med mål og blive vurderet for sin indsats. Derudover så kræver succes hos os, at man respekterer den enkelte både fagligt og personligt.Hvilke ansættelsesvilkår tilbyder I?
Det varierer en del alt efter stillingen, men generelt har vi attraktive ordninger både hvad angår basisløn og pension. Dertil kommer, at vi er meget orienterede mod sundhed og vi er, som af de største virksomheder i Danmark, også sunhedscertificerede. Det betyder, at vi vægter en sund work-life balance, og at vi har tilbud om sund kost og motion.
Kultur & værdier
Hvilke værdier præger jeres virksomhedskultur?
Det kræver forandringer i de kommende år at nå vores vision. For at understøtte disse forandringer sætter Banedanmark fokus på fem værdier. Fem værdier, som skal være centrale i vores arbejde og måden, vi arbejder på.
Ambition
Direkte tale
Handlekraft
Troværdighed
RespektHvad er det, der i det daglige gør jeres arbejdsplads god?
Gensidig respekt, stor variation i både jobs og blandt medarbejderne, klare mål og så naturligvis fokus på sundhed og trivsel.Man hører altid mest om medaljens forside. Er der nogle udfordringer eller ulemper, I vil diskutere?
Vi er i stadig forandring og har en lang historie. Det betyder, at vi ikke altid er der, hvor vi gerne vil være og ikke alle dele af den store organisation er på samme side i bogen. Det kan give udfordringer, men som oftest kommer vores dialogbaserede kultur os til gode.
Rekruttering
Hvordan forløber et typisk rekrutteringsforløb?
Du skal sende din ansøgning online via vores elektroniske rekrutteringssystem. På den måde sikrer du selv, at vi får alle de relevante oplysninger om dig.
Når ansøgningsfristen er udløbet, vil vi hurtigst muligt gennemgå alle ansøgninger og udvælge de kandidater, der skal til samtale. Da vi ofte modtager mange ansøgninger, kan det godt tage lidt tid, inden du hører fra os.
Hvis du ikke bliver indkaldt til samtale, vil du under alle omstændigheder modtage en mail fra os, hvor vi informerer om, hvad der er sket i processen.
Hvis du har de rette kvalifikationer, kan du være en af dem, vi inviterer til en samtale, når vi har gennemgået ansøgningerne.
Den rekrutterende leder vil typisk indkalde 4-6 kandidater til indledende samtaler. Ved en sådan samtale får du lejlighed til at fortælle os om dine kvalifikationer, erfaringer og ønsker til jobbet. Derudover vil vi fortælle mere om jobbet og om Banedanmark som organisation.
Alt efter typen af stilling kan der være flere samtalerunder, typisk med 2-3 kandidater.
Banedanmark benytter altid personlighedstest i forbindelse med optagelse til uddannelsen som trafikleder. På øvrige stillinger anvendes der jævnligt test. Såfremt vi benytter os af test, vil du blive informeret om det i løbet af rekrutteringsprocessen.
Efter alle samtalerne er afsluttet, vil den ansættende leder foretage en samlet vurdering af kandidaterne og tage beslutning om, hvem der tilbydes ansættelse.
I Banedanmark lægger vi vægt på, at vores nye kolleger føler sig godt modtaget og hurtigt lærer virksomheden at kende. Hvis du bliver ansat i Banedanmark, vil du modtage et velkomstbrev og informationsmateriale om vores virksomhed.
Den leder, der ansætter dig, har ansvaret for at byde dig velkommen, og vil desuden ordne alle de praktiske detaljer omkring din ansættelse.
I løbet af dine første måneder i virksomheden vil du også deltage på en fælles introduktionsdag.Hvad kan en jobsøger forvente til jobsamtalen?
At vi kommer omkring din motivation for at søge ind hos os, dine faglige styrker, din forståelse af jobbet og dine personlige styrker og præferencer.
Andet du bør vide
Er der andet man som jobsøger bør vide om jeres virksomhed?
Mange af dem der er kommet til os de seneste år kommer fra den private sektor. Gennemgående så er deres erfaring, at skellet mellem privat og offentlig virksomhed ikke er nævneværdigt stort.
Det er en vigtig information for os som virksomhed, fordi vi igennem de seneste mange år har arbejdet benhårdt på at lægge den gamle statstankegang bag os og i stedet operere som en moderne virksomhed.

