Questions & Answers for COWI A/S
Virksomheden
Hvad er de væsentligste udviklingstendenser og vækstområder for jeres virksomhed?
Alt tyder på svagt stigende internationale konjunkturer og øget
konkurrence i de kommende år. På den baggrund forventer
COWI begrænset organisk vækst i omsætningen og en stigende
indtjening i 2011. En investering i en ny koncernløsning,
der skal integrere projekt-, ressource- og økonomistyring, vil
på kort sigt reducere vores indtjening, men vil på længere sigt
øge både vores indtjening og konkurrenceevne.
Ved udgangen af 2010 sporede vi en spinkel, positiv udvikling
af den globale økonomi, der forventes at fortsætte
i 2011. Samtidig stiger konkurrencen på vores vigtigste
markeder. På denne baggrund forventer vi, at 2011 bliver
et udfordrende år for COWI.
Der er fortsat en betydelig usikkerhed om den globale
væksts fordeling og bæredygtighed. På baggrund af
den spinkle, positive udvikling i den globale økonomi
forventer COWI en svagt stigende efterspørgsel efter
rådgivningsydelser i 2011. Vi har størst forventninger
til rådgivningsydelserne infrastruktur og transport samt
energi og bæredygtighed. Efterspørgslen vil i højere grad
end i 2010 blive drevet af den private sektor, hvor væksten
især var drevet af offentligt forbrug og investeringer.
Vi forventer, at vi i Skandinavien, Rusland, Polen samt i Den
Arabiske Golf vil opleve en lidt højere efterspørgsel end i
2010. Vi forventer endvidere fortsat stigende aktivitet på
vores markeder i Indien, USA og Afrika – særlig båret af
investeringer i infrastruktur.
Hvad er jeres vision?
COWI-koncernens vision udtrykker, hvor vi ønsker, at virksomheden skal bevæge sig hen.
Strategisk vision for COWI i 2010
COWI er en ledende, innovativ rådgiver inden for de tre E'er (Engineering, Environmental Science and Economics) ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi, og bygger på virksomhedens værdier.
Vi arbejder internationalt og har en position som ledende rådgiver i udvalgte regioner. Koncernens enheder samarbejdet i et tæt netværk.
Vi prioriterer udviklingen af konkurrencedygtige, internationale specialistydelser, som markedsføres af alle koncernens enheder.
Vi udvikler stærke værdiskabende, professionelle partnerskabslignende relationer med både kunder og medarbejdere.
Hvad laver jeres virksomhed?
COWI er en international rådgivningsvirksomhed, der arbejder med projekter inden for vores tre kerneområder: ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi.
COWI er involveret i mange tusinde projekter i flere end 120 lande. Vores syv forretningsomåder omfatter.
- Bro, tunnel og vandbygning
- Byggeri
- Jernbaner, veje og lufthavne
- Vand og miljø
- Økonomi, managment og planlægning
- Geografisk information og it
- Industri og energi
Karrieremuligheder
Hvordan arbejder I med medarbejderudvikling?
For en vidensvirksomhed som COWI er medarbejderne den vigtigste ressource, hvorfor vi prioriterer den enkeltes faglige, karrieremæssige og personlige udvikling højt.
Over 200 chefer på tværs af de seks regioner har gennemført et tre uger langt ledertræningsprogram. Hele 85 procent af medarbejderne har aftalt en personlig udviklingsplan med deres chefer.
Sammenarbejdet mellem forskellige faggrupper som ingeniører, økonomer, byplanlæggere, biologer, sociologer og landsinspektører udvider vores markedsmuligheder, samidig med at dørene åbner sig for den enkelte medarbejders mulighed for udvikling og international karriere.Hvad skal der til for at få succes som medarbejder hos jer?
Hos COWI får du en høj grad af frihed i dit arbejde, naturligvis med vores fælles forretningsmæssige mål for øje. Du bliver opfordret til at definere dine egne ønsker og mål. Omvendt forventer vi, at du leverer de forretningsmæssige resultater, vi som virksomhed lever af.Hvilke ansættelsesvilkår tilbyder I?
Det, alle medarbejdere uden undtagelse frehæver, er vores høje grad af frihed. Hos os er frihed under ansvar ikke en floskel, men et faktum.Hvilke muligheder kan I tilbyde til akademikere?
Alle medarbejdere begynder deres karriere i COWI med udgangspunkt i deres faglighed. Du skal være specialist på dit eget område og kunne bruge din viden sammen med dine kollegers specialviden til fordel for kunden.
Derfor er grundlaget for din karriere din evne til at arbejde med projekter. Hos COWI arbejder alle med projekter som medarbejder eller projektleder. Du bygger din karriere hos os ovenpå din kompetence som projektleder.
Vi har tre veldefinerede, ligeværdige karriereveje i COWI, som vi løbende udvikler:
Projektleder
Linieleder
Faglig specialist
Kultur & værdier
Hvad er det, der i det daglige gør jer til en god arbejdsgiver?
Alle medarbejdere fremhæver firmaets høje grad af frihed under ansvar.Hvilke værdier præger jeres virksomhedskultur?
Redelighed
Vi optræder redeligt og troværdigt i alle henseender.
Respekt
Vi har tillid til og respekt for hinanden som mennesker. Vi har personlige kontakter og venskaber på tværs af organisationen, uafhængigt af hierarkiet.
Uformel kommunikation
Vi har et uformelt kommunikationssystem.
Konsensus
Der hersker en udpræget konsensusholdning i beslutningsprocesserne på alle niveauer i organisationen.
Uafhængighed
Vi sætter vores økonomiske uafhængighed og handlefrihed højt.
Fagligt niveau
Vi er stolte af vores høje faglige niveau, som vi altid forsøger at fastholde og udvikle.
Frihed
Vi har betydelig frihed på alle områder i vores arbejde.
Rekruttering
Hvordan forløber et typisk rekrutteringsforløb?
Ved uopfordrede ansøgninger, søger man via et modul på COWIs hjemmeside. Derfra går ansøgningen videre til den eller de relevante afdelinger, der derefter vurderer ansøgningen og giver ansøgeren besked.Hvad kan en jobsøger forvente til jobsamtalen?
Ved en jobsamtale undersøger vi, om ansøgerens kompetencer, personlighed og værdier passer til den aktuelle stilling, og ansøgeren får mulighed for at vurdere, om jobbet og virksomhedskulturen er interessant.
Andet du bør vide
Er der andet man som jobsøger bør vide om jeres virksomhed?
Besøg COWIs hjemmeside og orienter dig generelt om forretningen og specifikt inden for det fagområde, du søger job.

