Hvordan gør man et godt indtryk til en jobsamtale hos jer?

Ved at vise oprigtig interesse for stillingen og virksomheden. Ved at svare velvilligt på spørgsmål og selv stille relevante spørgsmål. Og ikke mindst ved at virke positiv og imødekommende.
Ulla Kjær, Senior HR Manager hos Arla Foods Amba
Billede
Ved at komme til tiden, være nysgerrig og engageret og i det hele taget deltage aktivt i samtalen.
Søren Rosenkrantz Larsen, Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark
Billede
Det er ok at være nervøs til en jobsamtale, men det er en fordel at virke velforberedt og opsat på at få jobbet. På den anden side skal man ikke oversælge sig selv. Så du skal finde din egen balance.
Brit Kannegaard Johannessen, Corporate Vice President, People & Communication NNIT
Billede
Det er altid en god idé at være positiv og imødekommende og have en nysgerrighed overfor virksomheden og det specifikke job.
Niels Gregers Hansen, Head of HR Banking Denmark hos Nordea
Billede
Førstehåndsindtryk betyder meget, så det kendte råd om et fast håndtryk er altid godt at huske på. Derudover gør du et godt indtryk, hvis du viser, at du har tænkt over tingene og spørger, hvis der er noget, som du er i tvivl om. Det illustrerer selvstændighed og interesse.
Martin Skyum Funch, Rekrutteringsansvarlig hos PWC
Billede
Du skal komme til tiden, være godt forberedt, høflig og så ellers bare være dig selv. Det handler for os om at få et sandfærdigt billede af dig som ansøger – kun på den måde får vi lavet et godt match til glæde for begge parter.
Sonja Admiraal Bentzen, HR Country Director hos Schneider Electric
Billede
Ved at være en god lytter, at du giver tilpas uddybede men præcise svar og at det i det hele taget bærer præg af at du er velforberedt. Vi værdsætter også glimt i øjet og lidt humor.
Leif Johnsen, HR-konsulent hos Sydbank
Billede

Hvad er det første, I lægger mærke til?

Billede Vi lægger mærke til, om ansøgeren er tilpas med at komme til samtale og ikke f.eks. er meget nervøs. Det er vigtigt, at en ansøger har de bedste muligheder for at få en konstruktiv samtale.
Susanne Bjerre Mortensen, HR Chef hos Accenture
Billede At komme til tiden er en god idé hos os - rettidighed er et naturligt tema i vores virksomhed og noget vi går meget op i. Derudover så må man gerne være afslappet - så vidt muligt. Jeg tror også, det hjælper en til at performe bedre til samtalen. En ansættelsessamtale vil altid være lidt speciel, men vi anstrenger os for ikke at gøre det alt for formelt.
Søren Rosenkrantz Larsen, Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark
Billede Det første indtryk er præget af, om du formår at skabe en god kontakt til den person, som du skal til interview hos. Øjenkontakt, et smil og et godt håndtryk er en god start.
Brit Kannegaard Johannessen, Corporate Vice President, People & Communication NNIT
Billede Det første, man lægger mærke til, er humøret og indstillingen hos kandidaten. Selvom situationen kan være fremmed, er det en fordel at forsøge at være afslappet og naturlig, så man giver interviewpersonen et oprigtigt billede af, hvem man er som person.
Niels Gregers Hansen, Head of HR Banking Denmark hos Nordea
Billede Håndtryk, kropsprog og beklædning er de første ting, som siger noget om personer. Derudover siger din attitude, når du kommer ind i lokalet, også mange ting, så tænk over, hvordan du gerne vil fremstå. Når det er sagt, så har vi stor forståelse for, at du kan være nervøs, når det måske er din første jobsamtale.
Martin Skyum Funch, Rekrutteringsansvarlig hos PWC
Billede Om der er en god øjenkontakt, et fast håndtryk, imødekommenhed og passende påklædning.
Sonja Admiraal Bentzen, HR Country Director hos Schneider Electric
Billede

God øjenkontakt og et fast håndtryk er en god start.
Leif Johnsen, HR-konsulent hos Sydbank

Hvilken påklædning er passende?

Det afhænger lidt af virksomheden, men hos Accenture er et par mørke bukser og en bluse eller skjorte fint. De fleste mænd har jakke på, men slips er ikke nødvendigt til en samtale.
Susanne Bjerre Mortensen, HR Chef hos Accenture
Billede
Almindeligt, pænt hverdagstøj. Det er ikke meningen, at man skal ud og investere i ny garderobe for at få et job hos os. Man bør klæde sig til lejligheden og undgå tøj med huller eller pletter.
Ulla Kjær, Senior HR Manager hos Arla Foods Amba
Billede
Det er meget forskelligt alt efter, hvor i organisationen jobbet er placeret. Det kan være alt fra jakkesæt til orange keddeldragt.
Søren Rosenkrantz Larsen, Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark
Billede
Det er en god idé at forsøge at afspejle medarbejderne i den enkelte virksomhed.
Niels Gregers Hansen, Head of HR Banking Denmark hos Nordea
Billede
Påklædning siger meget om dig som person og tommerfingerreglen er, at det altid er bedre at være lidt for konservativ end det modsatte. Men husk på, at det er dig som person, der skal ansættes og skal du trives i jobbet i længere tid, så udgiv dig ikke for en person, som du ikke er.
Martin Skyum Funch, Rekrutteringsansvarlig hos PWC
Billede
Alt efter hvilken stilling der er tale om, går man ikke galt i byen ved at tage lange bukser og skjorte på for mænd og tilsvarende for kvinder.
Sonja Admiraal Bentzen, HR Country Director hos Schneider Electric
Billede
Din påklædning skal være tilpasset jobbet. Find den pæne mellemvej mellem den sorte Hugo Boss habit og de hullede jeans.
Leif Johnsen, HR-konsulent hos Sydbank
Billede

Og hvordan finder jeg som ansøger ud af, hvilken påklædning, der passer til jeres virksomhed?

Billede Man kan altid ringe og spørge inden man skal til samtale, det er helt normalt.
Susanne Bjerre Mortensen, HR Chef hos Accenture
Billede Vi har som sådan ikke en dress code. Men Arla er generelt en uformel arbejdsplads.
Ulla Kjær, Senior HR Manager hos Arla Foods Amba
Billede Man kan jo altid ringe til den pågældende leder for at høre ad, men hvis man synes, det er for grænseoverskridende, kan man prøve vores reception.
Søren Rosenkrantz Larsen, Rekrutteringsansvarlig hos Banedanmark
Billede Ved at kigge på hjemmesiden. Der er billeder af flere af vores medarbejdere.
Lars Ulslev Johannesen, HR Manager hos Netcompany
Billede Man kan ikke sige, at noget bestemt tøj passer til NNIT. Vi er mange forskellige mennesker med forskellige jobtyper rundt om i virksomheden. Nogle salgsfolk og konsulenter går i jakke og slips, mens it-specialister ofte er mere afslappet klædt.
Brit Kannegaard Johannessen, Corporate Vice President, People & Communication NNIT
Billede Man kan ofte få en idé om passende påklædning ved at se på billederne på virksomhedens hjemmeside.
Niels Gregers Hansen, Head of HR Banking Denmark hos Nordea
Billede Er du i tvivl, så kig på hjemmesiden. Virksomheder har ofte en beskrivelse af deres forventninger til din adfærd osv. i deres Code of Conduct, som mange gange kan findes på hjemmesiden i en elektronisk udgave. Det kan også anbefales at tale med personer i dit netværk. Ofte er der en, som har et kendskab til den virksomhed, hvor du skal til samtale.
Martin Skyum Funch, Rekrutteringsansvarlig hos PWC
Billede Kig på vores hjemmeside og på nogle af de medarbejdere, som fortæller om deres karriere hos os.
Sonja Admiraal Bentzen, HR Country Director hos Schneider Electric
Billede Du kan jo finde stilen ved f.eks. at kigge ind i en af vore mange filialer.
Leif Johnsen, HR-konsulent hos Sydbank

Mere om jobsamtaler

Læs artiklen om Virksomhedens rekrutteringsproces.
Læs artiklen Nervøsitet ved jobsamtaler.
Læs også Forbered dig til jobsamtalen.
Læs de personaleansvarliges råd om Jobsamtaler.