Get latest jobs before others

Introduktionsstilling, Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark - Aabenraa

Region Syddanmark


Kunne du tænke dig at arbejde med børn og unge – og have tid til din egen familie også?
1 introduktionslæge søges til Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark - Aabenraa
1 årig stilling tilbydes pr. 1. september 2024 eller efter aftale. I-nr.: 5004-12-52-i-04.

Om afdelingen
Vores afdeling giver mulighed for en bred introduktion til det børne- og ungdomspsykiatriske speciale. Børne- og ungdomspsykiatrien er fortrinsvis et ambulant speciale. Afdelingen varetager den samlede service for de 4-17-årige med psykiske lidelser og sygdomme.

Der er gode muligheder for at opnå ansættelse i hoveduddannelsesstilling med basis i Aabenraa i forlængelse af introduktionsstilling.

Vi arbejder teambaseret, tværfagligt og har en helhedsorienteret tilgang til børn og unge med psykiske lidelser og deres familier. Du vil derfor komme til at samarbejde med såvel andre sygehusafdelinger, socialforvaltninger, skoler, pædagogisk-psykologiske rådgivninger, praktiserende læger samt dag- og døgninstitutioner.

Børne- og ungdomspsykiatrisk ambulatorium Aabenraa ligger i Familiehuset sammen med Børne- og ungeklinikken, Sygehus Sønderjylland. Optageområde er Sønderborg, Tønder, Haderslev og Aabenraa Kommune.

Afdelingen fusionerede den 1. januar 2017 og er fordelt på tre matrikler i Aabenraa, Vejle og Esbjerg, med ambulante funktioner på alle matrikler og sengeafsnit i Aabenraa og Esbjerg. Afdelingens børnepsykiatriske dagafsnit ligger i tilknytning til ambulatoriet i Aabenraa.

Pr. 1 /5-2023 fusionerede vi med afdelingen i Odense, således at hele børne- og ungdomspsykiatrien i Syddanmark, nu er under samme ledelse.

Den overordnede ledelse for de fire matrikler varetages af afdelingsledelsen, bestående af en cheflæge og to chefsygeplejersker. Ledelsen udøves lokalt af en oversygeplejerske og en ledende overlæge, der i et forpligtende samarbejde understøtter medarbejderne i løsningen af kerneopgaven.

Jobindhold
Som introduktionslæge arbejder du både med børn, unge og deres familier og er fast tilknyttet et tværfagligt team – den behandlingsansvarlige speciallæge i teamet vil være din vejleder. Derudover vil der være ca. to gange månedligt, hvor du dækker forvagtsfunktion i Aabenraa, hvor du er tilknyttet døgnafsnittet for unge, samt evt. akutte henvendelser i tidsrummet 8-18.

Der foreligger godkendt uddannelsesprogram og veltilrettelagte strukturer for den lægelige videreuddannelse. Vi har en forskningsstrategi og –organisation (i samarbejde med Forskningsenheden i Odense). Vi vægter fagligheden højt, og du vil få regelmæssig klinisk vejledning, ligesom der er mulighed for at deltage i såvel introduktionskursus i børne- og ungdomspsykiatri/psykiatri som psykoterapeutisk grundkursus (med dertil knyttet supervision).

Hør mere
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlig overlæge Trine Tandrup 29654867 eller ledende overlæge Thorsten Schumann 2899 4702.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem YL og Danske Regioner.
Der vil være mulighed for ansættelse på deltid, såfremt det ønskes.

Ansøgningen
Søg stillingen online via linket herunder.

Ansøgningsfrist er den 29/5-24 og ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag d 5/6-24.

Afdeling: Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark

Stillingsbetegnelse: Introduktionsstilling

Arbejdstid: 37 timer om ugen

Arbejdssted: Aabenraa

Ansøgningsfrist: 29 May 2024



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 29 May 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2558801//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.