Get latest jobs before others

Speciallæge søges til sengeafsnit og uddannelsesfunktion, PA Vejle

Region Syddanmark


Speciallæge søges til sengeafsnit eller lokalpsykiatri - og uddannelsesfunktion
på Psykiatrisk Afdeling i Vejle
– Vi vil gøre uddannelsen endnu bedre!

Er du en ambitiøs og faglig velfunderet speciallæge, og motiveres du af at kunne sætte dit præg på fremtidens psykiatri, med særlig fokus på uddannelse?
Så skal du søge en stilling som speciallæge ved vores sengeafsnit eller i lokalpsykiatrien, hvor vi tilbyder ansættelse som afdelingslæge eller overlæge, med dage afsat til varetagelse af uddannelsesfunktion i samarbejde med vores uddannelsesansvarlig overlæge.

Om stillingen
Psykiatrisk afdeling i Vejle er en stor afdeling, hvor vi nu har ansat så mange uddannelseslæger og medicinstuderende, at der er behov for en ekstra uddannelsesansvarlig speciallæge, for at vi kan sikre det uddannelsesmæssige niveau vi ønsker at tilbyde vores yngre (og mere seniore) kollegaer.

Som speciallæge på psykiatrisk afdeling i Vejle, vil du stå for udredning og behandling af patienter i dit sengeafsnit eller lokalpsykiatrien, sammen med de yngre læger (og andre faggrupper) på afsnittet. Supervision af disse, er en vigtig del af opgaven. Du har mulighed for at være med til at sætte retning for afdelingen og vælge de områder du gerne vil fokusere på og dygtiggøre dig indenfor.

Dine opgaver bliver at

  • Fungere som overlæge/afdelingslæge i en kompleks og spændende hverdag med tætte samarbejdsrelationer i og uden for huset.
  • Indgå i bagvagtsfunktionen efter aftale.
  • Tilrettelægge forløb for medicinstuderende og uddannelseslæger, i samarbejde med den uddannelsesansvarlige overlæge.
  • Være med til at øge fokus på efteruddannelse.

Vi ser gerne, at du bidrager med

  • Bred psykiatrisk uddannelse og erfaring.
  • Gode samarbejdsevner.
  • Særlig interesse for uddannelse.
  • Nye tanker og kreativitet.

Om afdelingen
Psykiatrisk Afdeling i Vejle består af akutmodtagelsen (PAM) og sengeafsnittene, der ligger tæt ved Vejle sygehus, samt 3 lokalpsykiatrier i henholdsvis Kolding, Fredericia og Vejle. Afdelingen prioriter og tilstræber kontinuerligt forbedringer i forhold til arbejdsmiljø, uddannelse, forskning, nytænkning og faglig god patientbehandling. Vi er åbne over for deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter, og tilbyder mulighed for fleksible arbejdsforhold, herunder deltid.

Vi tilbyder

  • Arbejde på en spændende afdeling i konstant udvikling.
  • En god arbejdsplads med dygtige kollegaer og et stærkt sammenhold.
  • Mulighed for at begynde en karriere med uddannelse, i samarbejde med nuværende UAO.
  • Mulighed for videreuddannelse, lederuddannelse og forskning.

Stillingen ønskes besat snarest muligt og efter aftale

Ansøgningsfrist: Mandag 20. maj 2024
Ansættelsessamtaler: aftaler vi nærmere om!

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningen skal indeholde:

  • Motiveret ansøgning.
  • CV og dokumentation for beståede eksamener og uddannelsesforløb.
  • Navne og kontaktoplysninger på referencer.

Yderligere informationer
Du er meget velkommen til kontakte:
Cheflæge Georg Adamopoulos per mail eller telefon 6119 5453.
UAO Taus Biba per mail taus.oliver.biba@rsyd.dk eller telefon 30430592.

Ansættelse sker iht. gældende overenskomst, og der indhentes altid - efter aftale med ansøger - referencer forud for endelig ansættelse.

Afdeling: Psykiatrisk Afdeling Vejle

Stillingsbetegnelse: Speciallæge

Arbejdstid: Fuldtidsstilling

Arbejdssted: Vejle

Ansøgningsfrist: 20 May 2024



save
save deadline
print
mail me
Apply within 1 day (20 May 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2555656//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.