Få opslag som dette inden alle andre

Eksterne lektorer ved Institut for Virksomhedsledelse

Aarhus Universitet (AU)



Motiveres du af at undervise og vejlede studerende? Trives du med at dele viden om organisationer, strategier og kommunikation? Så bliv en del af vores engagerede team på Institut for Virksomhedsledelse.

Vi søger to motiverede og kompetente eksterne lektorer til Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS, Aarhus Universitet. Stillingerne er til besættelse den 1. september 2024 eller snarest muligt herefter.

Ansættelsen er normalt tidsbegrænset med ansættelse for 3 år med mulighed for forlængelse. Det konkrete antal timer samt opgaver aftales før hvert semester.
Opgaverne
I den ene stilling vil dine primære opgaver hovedsageligt bestå af undervisning i HD-faget Organisation samt vejledning indenfor emner som strategi, organisation mv. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til lektor Ann-Kristina Løkke Møller, e-mail: [email protected]

I den anden stilling vil du være ansvarlig for vejledning af speciale og opgaver inden for emner som kommunikation, strategi, organisation mv. Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til lektor Christian Waldstrøm, e-mail: [email protected]

Vi søger kandidater, der har stor teoretisk viden og praktisk erfaring inden for de ovennævnte områder.
Hvem er vi
Institut for Virksomhedsledelse er et af de seks institutter ved Aarhus BSS - et af Aarhus Universitets fem fakulteter. Aarhus BSS samler de kernefaglige erhvervs- og samfundsvidenskabelige forskningsområder og bringer dem tættere sammen for at afspejle det tætte forhold mellem samfund og erhvervsliv. Aarhus Universitet er på listen over verdens 100 bedste universiteter, og Aarhus BSS og Institut for Virksomhedsledelse har opnået de prestigefyldte AASCB, AMBA og EQUIS-akkrediteringer.

Instituttet har et internationalt og multikulturelt forsknings- og undervisningsmiljø, som består af både danske og internationale forskere og ph.d.-studerende. Vi beskæftiger mere end 160 akademiske medarbejdere, herunder forskere, ph.d.-studerende og tilknyttede forskere - og vi dækker en lang række fagområder inden for feltet virksomhedsledelse, d.v.s. marketing, international business, organization, HR, strategy, management accounting, innovation management, entrepreneurship, digitalisering, og information systems. Vi ønsker at levere forskning af høj kvalitet og lægger vægt på at publicere vores forskning i førende akademiske tidsskrifter og at præsentere den ved anerkendte konferencer. Vi har en løbende udveksling af internationale forskere, som er tilknyttet instituttet i længere eller kortere perioder.

Du kan læse mere om Institut for Virksomhedsledelse på: http://mgmt.au.dk/.
Yderligere information
Yderligere information om stillingen og instituttet kan fås ved henvendelse til lektor Ann-Kristina Løkke Møller, e-mail: [email protected] eller lektor Christian Waldstrøm, e-mail: [email protected]

Hvis du har behov for assistance til at uploade din ansøgning eller har spørgsmål vedr. rekrutteringsprocessen, bedes du kontakte HR-supporter Maria Grauert Bodin, Tlf.: +45 8715 3445, E-mail: [email protected]

Forventet startdato er 1. september 2024 eller snarest muligt derefter.
Arbejdssted
Institut for Virksomhedsledelse
Fuglesangs Allé 4
8210 Aarhus V
Ansøgningsfrist
Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest den 1. juni 2024.
Kvalifikationskrav
Kvalifikationskravet er kandidatniveau.

Ansættelse som ekstern lektor forudsætter enten:

  • Relevant praksiserfaring på højt niveau, der ikke er opnået gennem en universitær, videnskabelig ansættelse, eller
  • Ansættelse i en videnskabelig hovedstilling på et andet universitet.

Undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsen af ansøgere til et eksternt lektorat.

En ekstern lektor, som ansættes i kraft af sin relevante praksiserfaring, skal have indgående, aktuel viden om fagets/fagområdets anvendelsesmuligheder. Det opnås/er opnået gennem beskæftigelse inden for faget/fagområdet.

Stillingsindhold og kvalifikationskrav er yderligere beskrevet i Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter
Formalia
Ansættelse sker i henhold til Cirkulære om aftale om eksterne lektorer ved universiteter.

Ved spørgsmål vedrørende ansøgning og bilag hertil henvises til vejledning for ansøgere.
Ansøgningen skal vedlægges kopi af eksamensbevis og eventuel dokumentation for tidligere undervisningsvirksomhed.
Ansøgning samt bilag sendes online via nedenstående link.

Materiale, der ikke kan uploades sammen med ansøgningen, kan indsendes i 3 eksemplarer til Aarhus BSS HR & Ph.d., Aarhus School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet, Tåsingegade 1, bygning 1447, 8000 Aarhus C, og må være afdelingen i hænde senest ved ansøgningsfristens udløb. Det indsendte materiale mærkes med det ID nummer, som er anført i den mail, du modtager som kvittering for online fremsendelse af ansøgningen.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Afdeling: Virksomhedsledelse, Inst. f/Department of Management

Ansøgningsfrist: 01 June 2024

Placering: Aarhus V Fuglesangs Allé 4

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Universitet (AU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Universitet (AU)

Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2557012//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.